Galleri 2021

Her kan du se udvalgte billeder fra diverse vandreture og arrangementer.

Hald Ege Påsketur

Søndagens vandring startede ved den af Exner designede Hald Ege Kirke. Herfra gik vi ad den nedlagte banelinje med Viborg Hede Plantage til frokostrast ved Bækkelund. Efter en velfortjent frokost i det grønne, fortsatte 14 km-ruten mod Niels Bugges Hald via Troldeslugten. 21 km-ruten tog en "omvej" over Stanghede for lidt senenere efter en tur gennem Troldeslugten at mødes med 14 km-ruten på borgbanken ved det 2. Hald. Herfra gik det mod Hald Hovedgård, og videre mod  udgangspunktet Hald Ege Kirke via banestien og Egeskoven.

En flot og spændende tur i et spændende landskab - og vejret kunne vanskeligt havde været bedre for de 27 deltagere.

Flade Sø og Lodbjerg Fyr

Dagens vandring startede ved De Sorte Huse i Agger. Herfra gik vi  ad Klitvej nordpå vest om Flade Sø. Gruppen, der ville gå 20 km, gik ad den kystnære Sorte Næse-rute til Lodbjerg Fyr, hvor den mødtes med gruppen på 13 km-ruten, der var på vej tilbage til Agger øst om Flade Sø.

20 km-ruten gik en "omvej" ud over heden inden den returnerede via Lodbjerg Kirke til Agger.

De to ruter havde tiltrukket 14 deltagere, der alle kunne glæde sig over en spændende tur i et særpræget landskab - og solen skinnede hele dagen.

Sir Lyngbjerg Vandring lørdag den 27. marts

Vandringen med start fra Sir Lyngbjerg Centret i Krunderup havde 31 deltagere på de to førte ture. Distancerne var på 12 km og 18  km. Alle gennemførte vandringen, der op af dagen, blev begunstiget af fint solskinsvejr.

I anledning af at Holstebro Fodslaw i år kan fejre 50 års jubilæum, havde Holstebro Dagblad sendt en fotograf og en journalist med ud på en del af turen, for de med selvsyn kunne få et lille indblik i hvad "sådan" en forening foretager sig.

Skovvandring ved Haderup lørdag den 20. marts

Skovvandringen i Feldborg Plantage med start fra Haderup Kirke havde 42 deltagere på de to førte ture. Distancerne var på 16 km og  21 km. Alle gennemførte vandringen i fin stil og i godt humør.